søndag den 26. februar 2012

Første uge med prinsesse Pfaff

Så er første uge hvor jeg har ejet prinsessen snart gået, og hvor er det surt at blive syg i den uge- hun står og tigger mig om at komme og sy lidt på hende, men det er meget lidt det er blevet til. Uhh det er en skøn maskine, og når man tænder den siger den lige en velkomst hilsen. Jeg vil dog sige at husqvarnaen var noget nemmere at gå til, men Pfaffen kører bare derud af- jeg elsker den allerede

mandag den 20. februar 2012

Nyt legetøj på vej til mig

Igår midt i et par velourbukser gav min husqvarna op, den lød som om den seriøst var ved at falde fra hinanden eller springe i luften- den knurrede i hvert fald gevaldigt af mig. Så en ny måtte der til og imorgen kommer mit nye legetøj på vej til mig- en Pfaff expression 2.0. Den er helt spritny, da jeg ringede for at bestille den var den endnu ikke ankommet til butikken fra fabrikken, men ville være der i løbet af en halv times tid, og blev selvfølgelig sendt til mig med det samme, så de arriverer på adressen her i morgen, såfremt postDK er samarbejdsvillig og det har de bare at være :)

I skal da også lige se vidunderet

torsdag den 9. februar 2012

Det nye sorte

 Er ret sikker på at i de syglades verden er strygestof det nye sorte. Så jeg måtte jo også prøve det. og jeg elsker det :)


onsdag den 8. februar 2012

Musik i hjemmet

En meget musikglad dreng og en far der er med på at danne orkester




Let me entertain you :)

tirsdag den 7. februar 2012

Epilepsi- handicappet from hell

 Ja der kan vel ikke siges noget som helst positivt om epilepsi. Vores Mads fik sine første anfald da han var 3 dage gl ,  i starten troede vi han havde nogle tics når han faldt i søvn, for det var tit efter han lige havde spist og faldt hen. På 6. dagen kom vores sp og mens hun sidder og kigger på ham, får han sit første reelle anfald, os afsted til læge som indlægger os på sygehuset i Viborg, da det er ret alvorligt, kommer vi på neonatal. han får medicin og de stopper. Hjem kommer vi og da han så er 3 mdr får han nogle rigtig rigtig grimme anfald og får nu diagnosen epilepsi. Selv om han vokser fra epilepsien er han blevet skadet af anfaldene og har det rigtig svært indimellem. Jeg sad en dag og læste inde på epilepsi foreningens hjemmeside og fandt nederstående link- det beskriver bare så godt de ting som Mads bøvler med

http://www.epilepsiforeningen.dk/din-epilepsi/boern/kognitive-problemer/

Vi får god hjælp til ham af en masse fagfolk. vi har lige taget ham ud af dagplejen fordi det var for mentalt hårdt for ham, så nu tuller vi rundt og hygger os herhjemme og jeg nyder at se hvordan han liver op igen og bliver vores glade frække dreng.

Hold op det er indgribende i ens familie liv at have et barn med epilepsi og hvor bliver man god til at nyde de små fremskridt :)

mandag den 6. februar 2012

The winner is.....

Ja ja som jeg officielt erkendte igår så er jeg blogblondine. Jeg ville udtrække vinderen via Random.org, hvilket også lykkedes mig, men den vil ikke vise reultatet herinde, så i må stole på at det er gået rigtigt for sig. Vinderen blev kommentar nr 15: Janni Pedersen

Janni bliver den heldige modtager af denne skønne stofpakke. Håber du kan bruge den :) Glæder mig til at se hvad du får ud af den

Vil du være sød og sende mig din adresse?

torsdag den 2. februar 2012

GIVE AWAY

 Så nu skal der ske lidt her på siden, så jeg laver en hemmelig gave. Kan fortælle at det er en overraskelse, men det er til de syglade :)

For at deltage, skal du være/blive fast læser på siden og ligge en kommentar. Gaven bliver udtrukket ved 50 faste læsere

Av av min lille næse

Mads og jeg tumlede i sengen idag og pludselig tog han et hovedspring ud over sengen og landende lige ned på næsen. Den stakkels lille Mads græd noget så hjerteskærende, men heldigvis hjalp det med en gang is og en gang Sigurds bjørnetime
 Næsen er nu skrammet, lilla og en smule hævet- det samme er læben