søndag den 23. februar 2014

Ny kjole til mig


Jeg var i onsdags til et homeshopping arrangement og der så jeg er super lækker kjole, dog havde den en underlig længde så jeg ville ikke købe den, men så måtte jeg jo selv til maskinerne, toppen er mønster nr 23094 og skørtet er et rør jeg har syet på og så bukket om til en løbe gang.. Stoffet er også fra stof&stil..
Udover kjolen fik jeg lavet en barselsgave som mine forældre skal give (der mangler dog trykknapper) og så fik jeg lavet en bluse til en venindes dreng.. Så en produktiv dag





tirsdag den 21. januar 2014

Noget om en kjole og en stofrest

 Synes det er så hyggeligt at sy kjoler og jeg har fået fat i noget af dette smukke panda stof.

Kjolen er nem at sy, og der går ikke så meget stof til da der ikke er påsatte ærmer, og derfor bliver der altid en rest tilovers, nogle gange laver jeg huer, men denne gang havde jeg fundet et babyheldragt mønster på pinterest, og der kan lige blive en str 56 heldragt ud af den rest. Ribkanterne er neon koral- desværre kan jeg ikke fange den ordentligt

Kjolen
 
Heldragten
 
 

mandag den 20. januar 2014

Den lille forskel...

 For små to mdr siden fik Mads en ny diagnose: Infantil autisme og derved blev hans ADD/ADHD diagnose foreløbigt slettet. Foreløbigt skriver jeg fordi man er lidt i tvivl og da man alligevel ikke vil behandle den medicinsk endnu, gør det hverken fra eller til om han har den eller ej...

 Efter vi har modtaget diagnosen, har vi oplevet en lille forskel i folks tilgang og holdning omkring os. I skulle vide hvor mange gang vi har hørt adskellige fordomme som man har om børn med ADHD, for det første så er det altid forældrenes skyld, de er inkonsekvente, curling forældre og formår på ingen måde at opdrage deres børn.. Vi har fået at vide at vi da for pokker bare kunne kræve at han sad stille på den stol, og han lære jo aldrig at være sammen med andre hvis vi skærmer ham, mon ikke bare det er mor der er sart??? For alle de problemer må være noget der foregår i Mads' forældres hoved.. Mht søvn så skal han f..... bare lære at sove og ellers kan vi jo bare skælde ham ud. Mht legetøj så var det vores egen skyld han ikke legede med det osv. Jeg er sågar blevet kaldt doven fordi jeg aldrig laver noget, og blevet spurgt om jeg ikke skulle til at finde mig et arbejde, i stedet for at nasse på systemet og bruge deres skatte penge.... osv.....


Så fik han sin autisme diagnose (endda i rigtig svær og udpræget grad) og pludselig får vi at vide vi bare har været så gode til at passe på ham og Mads har det jo super super svært, og hvor er det godt vi får alt den hjælp, og vi burde da få endnu mere (det er vi i gang med at få) osv..

I det kommunale system er det også sådan at en adfærdsdiagnose (ADD/ADHD) ikke giver særlig meget hjælp (igen her må det jo være forældrene der ikke magter opgaven), men med en autisme diagnose er der næsten ikke grænser for hvor meget støtte man kan få

Jeg undrer mig meget over den lille forskel?! Vores søn er ikke anderledes nu hvor han er autist end da han havde ADD, eller jo det er han, men det er fordi han har fået en belastningsreaktion oveni (pga Filadelfia opholdet), og har det rigtig skidt for tiden, da det har taget enormt lang tid at komme her til og få den hjælp vi har råbt på i ca 4 år. Selv fagfolk har jo lagt den lidt over på om jeg ikke bare var en pylret førstegangs mor, med undtagelse af vores helt fantastiske neurolog i Viborg, som har set bag det skjold Mads har sat op når han har været ude i verden, for derefter at reagerer når han kom hjem, for det er der han er mest tryg, fordi lige meget hvilken opførsel han kommer med så ved han instinktivt at vi elsker ham og rummer hans frustrationer

 Nå det var bare en lille undring herfra over den lille forskel

 

mandag den 30. december 2013

Julegaver vol 2

Så blev de sidste gaver afleveret og vakte stor glæde

Kjole til søde Lykke
Sæt til søde Merle

Og sidst men ikke mindst
Kjole til søde Mette, dog er det mig selv der er i den her, da det endte med at jeg syede en til mig selv også :)

onsdag den 25. december 2013

De hjemmelavede julegaver vol 1

I år er der blevet produceret lidt hjemmelavede julegaver, bla til kusinen og fætteren og til en kreaveninde, som bor langt væk, og til hendes lille søn


Bluse til Lasse 7 år
 
spenceren til Lærke 2 år
 
Tøj til lille Ruben 2 år

Skindpung til Laura
 
De sidste gaver er endnu ikke afleveret, men glæder mig til at vise dem frem :)
 

fredag den 20. december 2013

Undertøj DIY

Den kære Mads har taget sig en beslutning om at han kun vil gå i det under tøj moren syr, og derfor har jeg nu syet 10 sæt til ham- yes jeg er i mål... Jeg er blevet opfordret til at lave en DIY. Jeg syr på en Pfaff expression 2.0 og en bernina 700 overolcker, så måske skal indstillingen være nogle andre på din, og måske er du nødt til at lægge op med en tvilling nål.
Mønstret jeg bruger er for øvrigt: Undertrøjen: Tommy, model 35 fra ottobre 6/13 og underbukser: Hugo, model 16 fra ottobre 1/13

  Undertøjen:

1: først syr jeg den ene skuldersøm sammen (ok jeg havde snydt og gjort det inden billedet blev taget :o) )
 
2: så skærer jeg ribkanten- jeg skærer den 5 cm bred og jeg skærer en strimmel på 1.4 m lang, for så har jeg til hele sætte (jeg ved mange foretrækker kun at skære strimlen 4 cm, men synes den bliver sværere at styre)
 
3: Så syer jeg ribben på hals kantens retside og jeg strækker ganske let og jævnt i ribben. Jeg sørger for at skuldersømmen bliver lagt om mod ryggen 
 
4: Jeg bukker ribben halvt ind og stryger (er man hardcore kan man godt undlade at stryge, men det er altså nemmest at styre hvis man gør, og resultatet bliver pænest)
 
5: Så folder jeg ribben ned over syningen (her kan du med fordel bruge nål, vende den rundt og sætte nåle på fra forsiden, jeg kommer altid til skade  på nåle, så jeg undlader dem hvis jeg kan :o) )
 
6: Vender den om, sætter stinglængde til 4, og syer en stikning med tvillingenålen på forsiden

 
7: Så skal den anden skulder syes sammen, ligger den ret mod ret, sørger for ribben ligger lige oven på hinanden og syr en stikning, så bliver den flottest, klipper det overskydende rib af, og overlocker skulder sømmen sammen


 
8: Jeg vender nu undertrøjen om og ligger sømmen om mod rygstykket og syer en stinkning
 
Så er halsen færdig, og ved ærmerne følger du samme procedure som ved halsen
 
9: så syr jeg symæket på i siden og syr siderne sammen, og overlocker kanten for neden


 
10
så skal kanten lægges op. Jeg bruger søm nr 16 på min maskine, den giver et prof look og er en pæn pynte stikning (se boxershort) Måske har du en på din symaskine der ligner. Den er ens for og bag, så du kan lægge op fra vrangsiden, hvor du med tvilling nål skal gøre det fra forsiden

Og så er den helt færdig
 
Boxershort
1:  Du syr mønster del 1 og 2 sammen, du skal trække let i del 2. Dette gør du 2 gange :)

 
2 så syer du en pyntestinkning og lækker syninger ned igen med føromtalte søm
 
3: så syr du de to forstykker sammen og lægge syninger ned

 
 4: så syer du bagstykket på og syr pyntestikninger

 
 
5: så syer du indersømmen sammen og lægger boxershortsne op
 
 

 
 
6: så skal der ribkant på, jeg putter en elastik i. du skærer en rib strimmel, jeg gør den lidt bredere end mønstret siger, så den bliver ca 3 cm høj når den kommer på, elastikken er 2 cm, jeg laver en ring både af elastikken og ribben

 
7: jeg putter som sagt elastikken ind i ribben og syr den sammen, igen fordi jeg bedre kan styre det

 
8. Så overlocker jeg ribkanten på og ligger syningen ned med en pynte syning (igen søm nr 6)

 
Og så er du færdig
 
 

 



 
 
 
 
 


søndag den 15. december 2013

Julekjolen anno2013

En ny julekjole skal der til og jeg er jo så heldig at skulle bruge 2, sådan er det jo i familier med delebørn. Den ene bliver dog en genganger
 
Gengangeren 
Den nye :)

Begge er i stof fra stof&stil- den marine var egt bare en prøve kjole i stræk twill som er købt på bud, mønstret er new look 6000
Den hanefjeds mønstrede er Jersey courtelle, mønstret er fra symagasinet 04/12 og må betegnes som verdens nemmeste kjole mønster :)
Fordelen ved stof med stræk i er at jeg kan undlade lynlåsen :)