Derudover har jeg syet lidt tøj til hende :) hvor er det skønt at komme igang ved maskinen
fredag den 23. januar 2015
Babynest
At begået mig en babynest til Laura og den er godkendt. Jeg har denne diy http://madebycatesa.blogspot.dk/2013/11/babynest-sy-til-din-baby-7.html?m=1
onsdag den 31. december 2014
Årets julegave
Årets julegave må være hende lækkerbidsken her
En lille grinebider
Hun kom til verden den 21. Dec kl 17.37. Hun er så skøn og nem.. Mads synes det er ret svært at være blevet storebror men er meget glad for hende og hun bliver nusset, mysset og kildet...
En stor tak skal lyde til regionshospitalet viborg og deres fødegang og især jm Diana... Den fødselsplan vi havde lavet blev fulgt til punkt og prikke og kun til sidst blev jeg virkelig bange og sagde at nu ville jeg ikke mere og hun kunne godt bestille det kejsersnit, så sagde jm jeg synes du skal tage dine hænder ned og selv tage hende ud så og det gjorde jeg så og op på min mave kom hun... Hold kæft det var fedt ❤️❤️❤️
Kun lige moren skulle lave lidt drama både under fødslen og bagefter på barselsgangen hvor jeg fik nogle lange stress udløst krampeanfald på op til 2 timer.. Det er lidt svært for nu må jeg bla ikke køre bil længere (i en periode).
tirsdag den 11. november 2014
Gravid i det offentlige
Vi hører meget om besparelser i det offentlige og især sundhedsvæsenet- der findes nogle forfærdelige historier og jeg bliver så trist hver gang jeg læser om børn der ikke får den hjælp de har behov for, syge der tvinges til at arbejde, ældre der sidder ene og alene og bliver glemt og skal spise flere dage gammel vakuumpakket mad... Men dette indlæg er ikke et af dem, her vil jeg gerne fortælle om når det offentlige virker...
Vi har et handicappet barn, som vi har brug for en del hjælp til, for at hans hverdag kan hænge sammen og vi som familie også kan... Nogle ting skal vi kæmpe for, det tager lang tid og man skal selv kende lovgivningen, men allround får vi god hjælp og det er vi yderst taknemmelig for. Man ved stadig ikke hvorfor Mads er handicappet, noget stammer fra en genfejl, andet fra graviditeten og fødslen af ham, og noget kan ikke forklares- et af naturens luner.. Og nu hvor jeg er gravid igen er der mange ting der er svært for moren, der er mange tanker hvad nu hvis? Og hvordan vil det gå og især fødslen som nærmer sig med hastige skridt er direkte angst provokerende... Jeg går fra tanken om at vi aldrig skulle have haft er barn mere til at det skal nok gå..
Heldigvis er vi tilknyttet et fantastisk sygehus, som virkelig er på tæerne og gør hvad de kan for at få mig bedst muligt igennem, det er samme sygehus som vores søn er tilknyttet og vi oplever stor sammenhæng i indsatsen... De er aldrig mere end et opkald væk, jeg skal bare ringe så bliver jeg scannet eller komme ind til et tjek, vi har dog ikke benyttet os af det, men bare det at have det i baghovedet, at de er der for dig og de tager sig tid. Igår var vi til rundvisning på fødegangen, noget de havde sat ekstra i værk fordi jeg ikke skulle stå og bryde sammen mens der stod andre kommende forældre.. Vi fik set barselsgangen hvor jeg skal være to dage hvor de vil obse lillesøster og jeg kan hvile, her igen har afdelingerne arbejdet flot sammen, det er vores søns neurolog der har bedt om at de lige holder ekstra øje med os. Jeg er meget imponeret og taknemmelig over at møde så kompetent sundhedspersonale og opleve at tingene fungerer... Som en sød sygeplejerske sagde til mig: det kan godt ske vi skal spare men vi skal have plads til individuelle forløb...
onsdag den 29. oktober 2014
2 mdr igen
Hvor er det vildt at om 2 mdr bliver jeg mor for anden gang.. Og denne gang jo til en lille Laura.. Uha det er spændende. Maven vokser og hun er en livlig ung dame, faktisk opfører hun sig præcis som sin storebror gjorde. Elsker hendes spark og moslen rundt ❤️ men der er også mange tanker om jeg nu kan huske hvordan man tager sig af sådan en lille fidus, får hun nok at spise, hvad for noget legetøj skal hun have som er sjovt og lærerigt, mon vi når at blive færdig med værelserne osv, nok lidt en slags panik 5 min i lukke tid..
Mht tøj har vi ret godt styr på det, jeg kan slet ikke lade være med at sy til hende, så fryse kommer hun i hvert fald ikke til
fredag den 12. september 2014
Aktiv ved symaskinen
Her har været stille længe.. Så meget er sket.. Jeg vokser godt og forleden dag fik vi at vide at lillesøster Laura, som hun skal hedde, ikke har den genfejl Mads og jeg har... En stor sten er faldet fra vores hjerter, selv om vi troede vi var cool omkring det, har det bare fyldt rigtig meget... Men yeah halleluja og hurra indtil videre er Laura fuldstændig rask ❤️❤️❤️
Derudover har jeg jo fået syet en masse baby tøj men der er også blevet lidt nyt til Mads
torsdag den 17. juli 2014
Lidt sy tid
Mads har de sidste par dage været rigtig træt og derfor lagt meget i sengen så jeg har haft mulighed for at sy lidt
Heldragt til lillesøster
søndag den 13. juli 2014
Trøje til en lille gut
For lang tid siden lovede jeg en af pigerne fra min madklub at jeg ville sy en trøje til hendes dreng. Men så drillede ryggen og så blev jeg gravid, og så drillede hun sin mor med masser af opkast... Så pfaffen er blev forsømt, men idag skulle det være
Abonner på:
Opslag (Atom)






















